BRYD MED NEGATIVE TANKER OG ADFÆRD

– Bliv opmærksom på hvad du vil, hvor du vil hen og hvad der skal til.

Dorthe Ottow Johannesen

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF)

Jeg giver dig redskaber til at skabe et ståsted i livet, hvorfra du får mod til at leve dit liv fuldt ud – og med en tro på, at DU er noget helt særligt.

Jeg tilbyder et fortroligt rum, hvor du bliver mødt med omsorg og anerkendelse.

Fokus på de gode historier og et mere solidt ståsted i livet

Jeg er selvstændig psykoterapeut MPF (medlem af Dansk Psykoterapeutforening) og er uddannet fra Hildebrandt Instituttet. Derudover har jeg en uddannelse som socialpædagog fra 1993, og siden 2010 har jeg arbejdet som familieterapeut i Jammerbugt Kommune.  

Det meste af mit liv har jeg arbejdet i døgncentre med børn og unge. Mit arbejde i døgncentre har givet mig et indgående kendskab til problematikker og udfordringer, som børn og unge møder i tilværelsen. Disse temaer bruger jeg som afsæt i mit arbejde som psykoterapeut, hvor jeg hjælper mennesker med at se nye muligheder, sætte fokus på de positive historier og få et bedre og mere solidt ståsted i livet.

 

Specialiseret i følgende behandlingsarbejde

  • Chok og traume
  • Offer- og krænkerroller
  • Forsvarsmekanismer
  • Selvskadende adfærd
  • Sociale- og adfærdsrelaterede problematikker
  • Misbrugsproblematikker
  • Behandling af OCD, PTSD, Borderline og forskellige typer af spiseforstyrrelse.

Fakta

  • Uddannet socialpædagog i 1993
  • Uddannet psykoterapeut 2012
  • 14 års erfaring gennem mit arbejde i Døgninstitutioner med anbragte unge
  • Arbejdet med udslusningsboliger

Kurser

  • “Sorg og Krise teorier og metodeundervisning” v. Eva Hildebrandt  og Liv Dowsett (1 års varighed) 
  • “Den svære samtale”
  • Kollegial supervision
  • Gestaltterapeutisk kursus i behandlingsarbejde med tidlig omsorgssvigt
  • “Personlighedsforstyrrelser, principper omkring behandling af personlighedsforstyrrelser og positiv reformulering” v. Eva Hildebrandt og Frode Andersen (2 års varighed)
  • Certificeret i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier v. Susan Hart (1 års varighed) 
  • Certificeret i i EMS “Emotional Mentalizing Scala” – vurderingsmetode til mentaliseringsfunktion 
  • Certificeret i NAA “Den Neuroaffektive Analyse
  • Fra analyse til intervention 
  • Certificeret som kropsorienteret traumebehandler (2 års varighed) 
  •  Undervisning v. Karin Killen i brugen af “Care Index (CI)” – en metode som bruges til at kode og aflæse børn ud fra de syv centrale forældrefunktioner.